Hvad er aldring?
En konsekvens af at blive ældre er et gradvist fald i fysisk og mental kapacitet, en voksende risiko for sygdom og i sidste ende døden. Dette skyldes kroppens celler aftager i funktion. Grunden til dette er en ophobning af en lang række molekylære og cellulære skader over tid. Aldring er blandt de største risikofaktorer for de fleste menneskelige sygdomme.
Af de omkring 150.000 mennesker, der hver dag dør på kloden, dør omkring to tredjedele af aldersrelaterede årsager.
Aldringshastigheden i mennesket kan øges af forskellige sygdomme såsom fedme, hjerte-kar-sygdomme samt sygdomme, der medfører et nedsat immunforsvar.
Livsovergange
Udover biologiske ændringer er aldring også forbundet med andre livsovergange som pensionering, flytning til mere passende bolig, frafald af venner og partnere. I udviklingen af et sundhedsrespons på aldring er det vigtigt ikke kun at overveje tilgange, der forbedrer tabene forbundet med alder, men også tiltag, der kan styrke genopretning, tilpasning og psykosocial vækst og dermed øge den samlede livskvalitet aldring på trods.
Aldring er overordnet en lineær proces og er delvist forbundet med en persons alder i år.
Der er derimod ikke direkte sammenhæng mellem cellerne og dermed kroppens helbred idet nogle ældre har ekstremt godt helbred og fungerer godt mens andre ældre er skrøbelige og har brug for betydelig hjælp fra andre. Udkommet af den enkeltes helbred er betinget af det enkelte menneskes arvemasse samt det miljø dette menneske udsættes for igennem livet.
Endvidere ved man at en persons aldring også påvirkes af folks fysiske og sociale miljøer – herunder deres hjem, kvarterer og samfund samt deres personlige karakteristika – såsom deres køn, etnicitet eller socioøkonomiske status.
Fakta
Udtrykket aldring henviser især til mennesker, mange dyrearter og svampe, hvorimod bakterier, planter og nogle enkelte dyr potentielt er biologisk udødelige.
Disse fakta at flere af planetens organismer helt mangler aldring som vi kender det fra mennesket – eller fundet af Grønlandshajen, der lever i op til 500 år – har ledt forskere verden over til at forsøge at kortlægge de faktorer, der påvirker aldringsprocessen hos mennesket. Man har blandt andet fundet sammenhæng mellem aldring af menneskekroppen og mangel på eller ubalance i forskellige molekyler eksempelvis NAD+. Forskning har endvidere vist en specifik sammenhæng mellem ændringer i menneskets arvemasse, også kaldet menneskets DNA, og aldringsprocessen.
I DNA ses der i takt med aldring en proces benævnt DNA-methylering med direkte påvirkning af cellernes vedligeholdelsessystemer. Man kan ved at se på DNA’ets methylerings-grad, med stor nøjagtighed, forudsige en persons levealder. Man har sågar i kliniske forsøg vist at man kan foryngre ældede mus og forlænge deres liv med 30% ved delvist “at nulstille” methyleringsmønstret i deres celler. Med den voksende viden om menneskets aldring, og de faktorer der påvirker denne, skønnes det allerede i dag muligt aktivt at påvirke aldringsprocessen aktivt hos den enkelte.
Oprethold dit helbred
For det bedste resultat bør du allerede tidligt i livet være opmærksom på tiltag, der hjælper med at opretholde dit helbred, når du bliver ældre.
Fokusområder bør være afbalanceret kost, regelmæssig fysisk aktivitet og afståelse fra tobak og anden forurening som bidrager til kroniske sygdomme. Men også aktive tilvalg af kosttilskud, medicinske behandlinger med direkte effekt på methyleringen af DNA’et vil om få år være muligt.
Det er dermed overvejende sandsynligt at vi i fremtiden aktivt vil kunne påvirke aldringsprocessen hos mennesket i en sådan grad at livet vil kunne ændres fundamentalt både for den enkelte og for menneskeheden som helhed.
